Økonomi

Vi vil skabe et grønnere, rigere og dygtigere Danmark.

Socialdemokratiets økonomiske politik hviler på to principper: Ansvarlighed og retfærdighed.

Danmark er et fantastisk land. Vores samfunds model er solidarisk. Virksomhederne er dygtige og kan konkurrere. Befolkningen er veluddannet, oplyst og har vilje. Men Danmark kan mere. Derfor har regeringen fremlagt ti fremskridt for Danmark de næste ti år.

Vi vil skabe et grønnere, rigere og dygtigere Danmark.

Med aftalen om Danmark kan mere I øger vi den strukturelle beskæftigelse med 12.000 personer og BNP med 17½ milliarder kroner i 2030. Vi investerer markant i uddannelse. Vi øger virksomhedernes fradrag for forskning og udvikling. Og vi styrker vores arbejdsmarked, bl.a. med et nyt dagpengetillæg, som vil give 1,5 mio. lønmodtagere større tryghed.

Med Danmark kan mere II har vi lagt vejen til at gøre os fri af Putins gas og sætte turbo på den grønne omstilling. Og nu forbereder vi Danmark kan mere III.

Vores 2030-plan vil vise, at vi går ind i en periode, hvor der er behov for skrappe prioriteringer. Nye og større udgifter skal finansieres gennem reformer. V

i har nedsat en Reformkommission, som skal finde nye veje til at løse de komplekse udfordringer, som årtiers reformer ikke har løst.

Med et særligt fokus på at skabe bedre uddannelser for alle, at få flere i arbejde og skabe flere og bedre jobs.

Roman Averin 173797 (2)

Det har vi gjort

  • Vi har med vores ansvarlige og retfærdige krisepolitik medvirket til at sikre den højeste beskæftigelse nogensinde og den laveste arbejdsløshed siden finanskrisen. Vi har leveret den største årlige reduktion i antallet af langtidsledige nogensinde, og der har aldrig været så mange ikke-vestlige indvandrere i arbejde som nu.

  • Vi har gennemført reformer og initiativer, som samlet set vil øge den strukturelle beskæftigelse med 1.600 personer og gør Danmark knap 3 mia. kr. rigere i 2030.

  • Vi har med Arne-pensionen sikret fortsat folkelig opbakning til Velfærdsaftalens princip om, at vi som samfund skal arbejde lidt længere, når vi i gennemsnit også lever lidt længere. 

 

Inflation

Danmark er som alle vestlige lande ramt af stigende priser. Det er ikke noget, regeringen kan få til at gå væk med et trylleslag, for prisstigningerne bunder i omstændigheder, vi ikke kan påvirke. E

fterdønningerne af coronapandemien sætter stadig de globale forsyningskæder under pres, og Ruslands brutale invasion af Ukraine har presset energi- og fødevarepriserne yderligere op. Både Finansministeriet og De Økonomiske Råd forventer, at inflationen vil falde til et mere normalt niveau allerede næste år.

Vi skal ramme den ansvarlige og retfærdige balance mellem at hjælpe de danskere, der er hårdest ramt af stigende priser nu og her, men samtidig gøre det målrettet, så vi ikke risikerer at puste unødigt til inflationen.

Selvom store skattelettelser kan lyde tillokkende, så vil det skubbe yderligere til inflationen. Inflationen vil stige jo flere penge, der er i omløb. Dermed vil det faktisk kun gøre det hele endnu værre. Derfor vil det ikke være en hjælp. Tværtimod.

Vi skal håndtere den her situation ansvarligt og klogt. Det er netop derfor vi har fremsat målrettede forslag, som hjælper nogle af dem, som er hårdt ramt.

Men som ikke gør problemerne større.

Unsplash Demo

Det har vi gjort

  • Vi fører en ansvarlig og retfærdig økonomisk politik, som i år leverer den mest markante opstramning af finanspolitikken siden Kartoffelkuren, og dermed bidrager til at reducere inflationen.

  • Vi har indgået aftale om en varmecheck på 6.000 kroner skattefrit til alle danske husstande med en samlet årlig indkomst under 650.000 kroner, der fyrer med naturgas eller har fjernvarme baseret på gas.

  • Vi har aftalt en ældrecheck på 5.000 kr., et engangsbeløb på 2.000 kr. til andre modtagere af tilbagetrækningsydelser samt et højere beskæftigelsesfradrag og en lempet elafgift.
Viewport Edit